Events 2011
Årsmøde 2011
Den 6. oktober 2011 kl. 8.30 - 14.00, Axelborg, Vesterbrogade 4A
På mødet skaber vi et unikt forum, hvor den danske film-, TV- og computerspilbranche samles om det fælles mål at skabe vækst. Det er essentielt at forankre erkendelsen af at kultur, erhverv og digital teknologi går hånd i hånd.
Derfor viser vi vejen frem mod en samlet forretningsstrategi for brancherne ved blandt andre at præsentere:
Valerie Creighton, CEO og President for Canada Media Fund.
CMF er iværksat for at fremme innovation i den audiovisuelle branche, og kan støtte alt fra software til webserier, så længe der er tale om nyskabende indhold, der produceres til mindst to skærme. For producenten betyder CMF, at det er muligt at realisere de mere digitalt eksperimenterede produktioner og start-ups, som kan have stort vækstpotentiale. CMF vurderer hvert projekt ud fra innovationsfaktor, produktions-team, forretningsplan og distributionsstrategi, og projektstøtten har et klart industrielt sigte.
Vi vil i den nærmeste fremtid løfte sløret yderligere for talere og temaer på dagen.
Tilmelding foregår på et årsmøde-site, som vil være online fra starten af september. Vi sender selvfølgelig et nyhedsbrev ud i den anledning, men sæt allerede nu kryds i kalenderen den 6. oktober. Du kan også tilmelde dig allerede nu ved at sende en mail til aly[at]copcap[dot]com
________________________________________________________________________________
Tareula
14.- 16. september 2011
Tareula er et kursus som samler Sydamerikanske og Europæiske filmproducenter og manuskriptforfattere på tre workshops over et år.
Den Danske Filmskole ligger lokaler til en workshop d. 14.- 16. september 2011 hvor 50 producenter, manuskriptforfattere og brancheeksperter fra Sydamerika og Europa mødes. Copenhagen Entertainment er partner sammen med Film i Skåne og andre.
Projektet er med til at styrke Københavns attraktionskraft over for internationale filmprojekter og retter fokus på nye forretnings- og finansieringsformer.
Gå til Afholdte events
