Computerspil er efterhånden ikke til at komme uden om - og det gælder både for børn og for voksne. Vi bringer to artikler om spil og læring af journalist Markus Bernsen, som begge er udkommet i Weekendavisen i februar måned.

Stereotypen er ved at blive overhalet af virkeligheden

At computerspil er ved at overgå fra subkulturstatus til en bred kultural praksis, der kan styrke sociale bånd og læringsmæssige kompetencer, viser begge artikler. I artiklen 'I legeværelset' skriver Markus Bernsen bl.a.:

"Da [spillet] Pong kom på markedet i begyndelsen af 1970erne, spillede hele familien computer – forældre med børn og bedsteforældre mod hinanden. Først i 1980erne og 1990erne begyndte det at blive en solobeskæftigelse, udøvet af teenagedrenge med bekymrede mødre. Stereotypen lever stadig, men er ved at blive overhalet af virkeligheden." 

"Sidste år viste en undersøgelse, at mere end halvdelen af befolkningen i USA, England og Finland spiller digitale spil af en eller anden slags. Computerspil er blevet normen snarere end undtagelsen...."

[uddrag fra artiklen 'I legeværelset', Bernsen, M., Weekendavisen, 12.-18. februar 2010]

Computerspil udfordrer tekstkulturen

Artiklen 'Computeren er jo børnenes penalhus' handler om hvordan spil kan - og bør - integreres i læringsprocesser i folkeskolen. Bernsen har bl.a. interviewet Bo Kampmann Walther, lektor ved Syddansk Universitet, som udtaler:

»Computerspil pirker til vores forståelse af, hvad dannelse er for en størrelse... I vores forståelse af dannelse i skolen er bogen i centrum, og meget af kritikken af computerspil er en slags korsfæstelse af de nye medier i den hellige bogs navn. Computerspil udfordrer
først og fremmest tekstkulturen og vores forestilling om, hvad skolernes dannelse skal udspringe af. Hvordan fagligheden skal opstå.«

[uddrag fra artiklen 'Computeren er jo børnenes penalhus', Bernsen, M., Weekendavisen, 19.-26. februar 2010]

Du kan læse artiklerne her:
'I legeværelset'
'Computeren er jo børnenes penalhus'