Copenhagen Entertainment

Vi samarbejder med Computerspilzonen om at skabe arbejdspladser og levedygtige, vækstorienterede virksomheder i den danske entertainment-klynge af film, TV og computerspil.

Er der noget vi burde vide eller andet du gerne vil dele med os, så hører vi gerne fra dig.

Nyheder og artikler/februar 2010

Erhvervsklynger giver vækst


 

"At rapporten er faktabaseret, er vigtigt for at sikre at tallene viser det samme som teorierne om klyngeudvikling: nemlig at klynger øger produktiviteten og driver den økonomiske velstand i samfundsøkonomien, og at de har en positiv effekt på erhvervsområder udenfor klyngerne."

 

Udviklingen af erhvervsklynger påvirker erhvervslivets konkurrenceevne - men hvordan? Det har FORA, en Forskningsenhed under Erhvervs- og Byggestyrelsen, sat sig for at besvare med rapporten ”Klyngepolitik på et faktabaseret grundlag”. 

Rapporten giver en kærkommen faktabaseret indsigt i klyngeudvikling. At rapporten er faktabaseret, er vigtigt for at sikre at tallene viser det samme som teorierne om klyngeudvikling: nemlig at klynger øger produktiviteten og driver den økonomiske velstand i samfundsøkonomien, og at de har en positiv effekt på erhvervsområder udenfor klyngerne. Det bekræfter rapporten via en systematisk benchmarking af life science klynger.

Øget specialisering øger produktiviteten

Rapporten slår fast, at jo højere specialisering klynger har, jo højere bliver produktiviteten. Klynger skaber desuden gode rammer for videndeling og innovation af produkter og serviceydelser. Den høje produktivitet er grundlaget for, at medarbejdere i specialiserede erhvervsklynger tjener væsentlig mere end kolleger i virksomheder uden for klyngerne.

Politikerne ser erhvervsklynger som kilde til øget velstand i regionerne. Med den nye rapport har de nu fået en kortlægning af erhvervsklyngernes potentiale: Øget vækst, bedre konkurrenceevne, styrket produktudvikling og højere løn til medarbejderne.


Hvad kendetegner erhvervsklynger og hvordan udvikles de?

Læs mere om klyngeudvikling på side 2 her

 


Læs
hele FORAs rapport ”Klyngepolitik på et faktabaseret grundlag” her