Copenhagen Entertainment

Vi samarbejder med Computerspilzonen om at skabe arbejdspladser og levedygtige, vækstorienterede virksomheder i den danske entertainment-klynge af film, TV og computerspil.

Er der noget vi burde vide eller andet du gerne vil dele med os, så hører vi gerne fra dig.

Kommende arrangementer ved CE/ Januar 2010

PIX on Demand

Copenhagen Entertainment arrangerer stor on demand konference. Det er gratis at deltage

Fremtidens største markedsplads for film, tv, computerspil og andet audiovisuelt indhold er online og indhold er uden sammenligning den primære udfordring for forretningsudvikling inden for entertainmentområderne.

Danmark er førende indenfor udbredelse af højhastighedsinternet, mobile teknologier og streaming og vi har en veletableret film- og tv-branche samt en computerspilsbranche på vej op, men for den enkelte indholdsproducent er det ofte et uoverskueligt felt, som fordrer store ressourcer at skulle forholde sig til.

PIX og Copenhagen Entertainment byder  sammen med en række gæster på en enestående chance for at udforske den digitale udviklings muligheder for og krav til den enkelte producent.

 

Fra globalt perspektiv til konkrete erfaringer

 

Philippe Kern fra KEA European Affairs giver et globalt perspektiv på VOD udviklingen samt et velkvalificeret bud på optimering af de digitale muligheder.

Thomas Mai fra Festival Darlings, et salgsselskab med fokus på direkte kontakt til forbrugeren, fortæller om sine erfaringer med projektudvikling, salg og markedsføring online og ikke mindst nye medier.

Sidst men ikke mindst fortæller direktør Erik Crone, om hvad vi sammen kan gøre for at øge producentens indtjening på VOD.

 

Roundtables

 

Om eftermiddagen vil Copenhagen Entertainment arrangerer en række ”round table” workshops som uddyber temaer fra formiddagens præsentationer. Hvis du har en særlig viden og mening om ”On Demand” problematikken, kan du ansøge om at deltage.

Her vil formiddagens oplægsholdere være værter ved tre borde som diskuterer dagens temaer. Skriv til Amalie Lyngbo Hjort på aly@copcap.com for tilmelding. Vedlæg gerne en kort begrundelse for din interesse og dit cv samt præference for hvilket bord du helt vil deltage i, hvis du ønsker at være med i eftermiddagens roundtable-workshops. 

Arrangementet henvender sig til producenter, rettighedsejere, salgsagenter, filmfonde, kabel TV og mange andre proffessionelle og rummer således rig mulighed for networking.