Mission/ arbejdsform
Copenhagen Entertainment tager fat i de nævnte udfordringer og opbygger rammerne til en stærk kompetenceklynge:
- Brancherepræsentanter hjælper sekretariatet med at identificere aktuelle muligheder og problemstillinger for indholdsbrancherne. Derfra træffes beslutning om de aktiviteter som Copenhagen Entertainment skal gennemføre, og i nogle tilfælde nedsættes arbejds- og ekspertgrupper til at bistå processen. Sekretariatet varetager processen og offentliggør resultaterne (følg med her på sitet!).
- Der arrangeres et antal workshops, seminarer og netværksarrangementer, nogle specifikt rettet mod brancherepræsentanter og beslutningstagere og andre mod indholdsproducenter og relaterede brancher. Arrangementerne skal sprede og udveksle viden om innovation i brancherne og medvirke til øget omsætning. Samtidig skal de samle brancherne om udfordringerne på vejen mod vækst og tiltrække større politisk opmærksomhed.
- Ved Copenhagen Entertainments afslutning udgives et samlet strateginotat til videre udvikling af projektets arbejdsområder.
