Copenhagen Entertainment

Vi samarbejder med Computerspilzonen om at skabe arbejdspladser og levedygtige, vækstorienterede virksomheder i den danske entertainment-klynge af film, TV og computerspil.

Er der noget vi burde vide eller andet du gerne vil dele med os, så hører vi gerne fra dig.

Om Copenhagen Entertainment

Copenhagen Entertainment skal sætte skub i væksten og beskæftigelsen inden for film- og computerspilbranchen i Region Hovedstaden. En ti-års strategi udarbejdes med fokus på:

  • Nye finansierings- og forretningsmodeller
  • Optimering af ledelseskompetencer
  • Koordinering af uddannelse og forskning
  • Forbedring af rammevilkår
  • Netværksopbygning

Copenhagen Entertainment ledes af en styregruppe som mødes hvert kvartal. Processen varetages i det daglige af et centralt vidensekretariat i nært samarbejde med aktører i film- og computerspilbranchen i regionen. Et advisory board bestående af stakeholders, eksperter og brancherepræsentanter rådgiver vidensekretariatet, bl.a. via medvirken i en række workshops under projektforløbet. Anbefalinger og konklusioner bliver til i et samarbejde mellem styregruppe, vidensekretariat, advisory board og projekt- og netværkspartnere.  

Copenhagen Entertainment er forankret i Copenhagen Capacity som er Region Hovedstadens officielle investeringsfremmeorganisation. Projektet er finansieret af Vækstforum Hovedstaden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, samt af partnerkredsen som består af Producentforeningen, DI-ITEK, Vækstfonden, Forskerparken CAT, Copenhagen Film Festivals, Aalborg Universitet i Ballerup, Copenhagen Business School og Copenhagen Capacity.

Vision

Den danske hovedstadsregion skal være Nordens centrum for udvikling og produktion af film og computerspil. Mange års succes med dansk film skal videreføres, og det spirende miljø omkring dansk-producerede computerspil skal bringes på niveau med filmen. Brancherne skal have lov at udfolde sig på en måde, der sikrer indholdsproducenternes økonomiske fundament.

Målet er at der skabes 3.000 nye arbejdspladser fordelt med 500 nye arbejdspladser inden for film, tv og reklame og 2.500 nye arbejdspladser inden for computerspilproduktion. Inden for ti år skal brancherne forøges til et samlet antal af 10 -12.000 beskæftigede.

Mission

Copenhagen Entertainment tager fat i de nævnte udfordringer og opbygger rammerne til en stærk kompetenceklynge.

Copenhagen Entertainment griber udfordringerne an på to måder: 

  • I samråd med brancherepræsentanter finder Vidensekretariatet ved Copenhagen Entertainmnet frem til de aktuelle muligheder og problemstillinger som brancherne vil gavne af at få løst op for. Der nedsættes Arbejdsgrupper til at behandle emnerne. Vidensekretariatet varetager processen og offentliggør resultaterne.
  • Der arrangeres et antal workshops, seminarer og netværksarrangementer, - nogle specifikt rettet mod brancherepræsentanter og beslutningstagere og andre mod indholdsproducenter og relaterede brancher. Arrangementerne skal være med til at sprede og udveksle viden om innovation i brancherne og sætte skub i en process mod øget omsætning. Samtidig skal de samle brancherne om udfordringerne på vejen mod vækst og tiltrække større politisk opmærksomhed.